Hej alle mine søde læsere.
Så kom det, det længe ventede indlæg. Måske fik jeg formuleret mig en anelse forkert i det forrige indlæg, så I var nogen der troede at jeg endnu en gang havde lovet noget, der ikke kom til tiden. Så undskyld for det!
Da der blev lavet AT opgaver landet over for et par måneder siden, måtte de smukke unge mennesker give sig i kast med overemnet ”selviscenesættelse gennem medier” I den anledning fik jeg skudt en god sjat spørgsmål i min retning, som efterladte mig med en rigtig dårlig smag i munden. For selvom jeg altid har været mester til at skjule det, er det da lige det jeg gør. Selviscenesætter. Alle de læsere, der i løbet af de næsten 2 år jeg har blogget, har besøgt mit univers, har taget et indtryk med sig. En del af mig. Men hvilken del? Kun den del jeg har valgt at dele. Og er det ikke total manipulerende?
Jeg har altid været bevidst om det på et eller andet plan. Og jeg har forsøgt at kæmpe i mod det, ved at være hudløs ærlig og ironisk for ikke at ende som én af dem. Én af de bloggere, der får det til at lyde som om, at spinning er dejligt, og at kulhydrater slet ikke smager godt. En af de bloggere, der kun flasher kameraet når de vælter sig i pagne og sushi og dyre sko og latterlige pindemadder, mens en eller anden arty farty dj spiller i baggrunden. Jeg har prøvet at blogge som den forvirrede teenager, der ikke ved en pind om livet, jeg nu engang er. Det er jo kun naturligt at være grim om morgenen??
Men som sagt løb jeg altså ind i de AT spørgsmål. Og selvom jeg – i alle de år jeg slavisk har fulgt en hver blog, der var til at opstøve – har været verdensmester i at pege fingre og udtale mig om, hvor ”ucharmerende en kvalitet det bare er når bloggere er så selviscenesættende” glemte jeg jo helt, at jeg altså også selv deltog bare en lille smule i løjerne. Og det er jeg da lidt ked af.
Jeg håber at min sarkasme og overflødige kilo har været charmerende nok til, at I ved der bare sidder en hel normal pige bag skærmen. Men tænk nu, hvis I går og tror jeg er en hel anden end jeg er? Det synes jeg er en skræmmende tanke, taget i betragtning af, at jeg ikke engang selv ved, hvem jeg er. Så derfor bliver det her, mit sidste indlæg. Jeg har elsket hvert minut af det (… plus minus) og jeg har da også lært lidt, selvom det måske lyder som om jeg strækker den. Tak til alle jer, mine søde læsere, I har gjort det sjovt at tjekke mails og være aktiv online.
Jeg vil lade indlægget blive en lille uge, så I kan stille spørgsmål und so weiter, som jeg glædeligt vil svare på. Og ellers har jeg kun tilbage at sige; alt godt fremover!
My dear, dear readers!
Then I finally gathered myself to post it, the long wanted reaction to the comments I’ve been getting lately. First of all, I am sorry for the misunderstanding of my previous post, I kinda got the feeling that some of you thought I once again promised something and then failed to deliver. Sorrrrrrry for that! Anyway, here we go.
A couple of months back, the topic of this years AT exam in Denmark was revealed. Self-promotion through the media. In that occasion I received a couple of questions that left me with a terrible taste in my mouth! Cause even though I’ve been pretty damn good at hiding it, I guess that’s what I’ve been doing all along. Promoting myself. All the people who visited my universe over the last couple of years left with a certain impression of me. A part of me. But what part? Only the part I decided to share. And isn’t that extremely manipulating?
I guess I was always aware of this in some way. And I tried to fight it with a good portion of honesty and sarcasm, so I wouldn’t end up like one of them. One of those bloggers who make it sound like spinning is fun and carbs really don’t taste good. One of those bloggers who coincidentally only flash their cameras when they’re flowing in champagne and sushi and expensive shoes, while some arty farty dj is setting the mood in the background. I have tried to stay true to my personality, and blog, as the confused teenager I really am. It’s only natural to be ugly in the morning..
Anyway, after answering those questions, it really got me thinking. I’ve always been good at pointing my finger at all the bloggers who had that ”un charming quality of self promotion” but completely forgotten that I might have just been a part of that my very self. And that made me a little bit sad.
I hope that my sarcasm and down to earth way of bloggin might have been just enough for you guys to spot the very normal girl behind the screen. But imagine if you didn’t. Imagine if you have this whole idea of who I am that is nowhere near the person I actually am. And considering I don’t even know who that is yet, I don’t feel so comfortable about that. Which is why this will be my last post. I’ve loved (almost) every minute of it, and even learned from it, even though it may sound like a bit of a cliché. Thanks to all of you amazing readers, you’ve made it fun to check emails and be online.
I will leave the post here for a week, so I can answer any questions you guys may have.
Lots of love
C
